Hvor meget er der at sige om krympeflex?
Krympeflex er krympeflex og så alligevel ikke! Der findes mange forskellige versioner derude på markedet, men denne gør arbejdet ganske fornuftigt.
Den er uden lim, så teknisk set skulle den blive 'træt' hurtigere end versioner med lim - dog vil almen sund fornuft fortælle en, at når krympeflexen bliver træt, er det kabel som den ofte sidder på nok også ved at trænge til en udskiftning.
Passer på 3x1,5mm2 kabel og andet i ca. samme størrelse. Er let at arbejde med og kan klippes til i de længder man skal bruge. Og de 5 meter baner de bliver leveret i, giver mulighed for rigtig mange stumper, før der er behov for en ny kasse.