Nu har jeg haft bækkenet et halvt års tid og jeg tænkte det var på tide at anbefale det. Kvalitetsmæssigt føles det som et hvert andet håndhamret bækken fra Meinl eller Zildjian, der er intet at klage over der. Jeg er virkelig glad for jeg valgte 18". Jeg har også prøvet 19" crash/ride, og det er lige det større og tykkere end mit, hvilket for mig giver en lidt for stor klang. Bækkenet er overordnet ret alsidigt, og forholdsvist genkendeligt i lyden. Men det er jazz serien, dvs. til den tyndere side hvilket giver det en lidt mørkere og efter min mening lækre klang. Det er maks musikalsk og har virkelig gavnet mig godt både live og til indspilning. Til 800 er det et vanvittigt køb. Det er svært at gå galt med dette bækken.