Til prisen må jeg sige at denne mixer har overrasket mig meget i forhold til mængen af features, som den tilbyder. Og features er der mange af, og hvis man har tålmodighed nok til at sætte sig ind i dem, så kan man uden tvivl få nogle vildt fede resultater med denne mixer.
De fleste ville nok vælge den til indspilning af musik, men jeg købte den udelukkende til indspilning af podcast, og her synes jeg personligt at den kommer til sin ret. Ved indspilning af podcast er det ekstremt vigtigt for mig, at lyden fra alle mikrofoner optages på hver deres spor. Der findes mange forskellige multitrack mixere, men denne er umiddelbart det billigste og (i mine øjne) bedste alternativ til begyndere, eller til dem som ønsker at få lidt mere for pengene, hvilket man i den grad får med denne mixer. Der findes selvfølgelig billigere mixere, men man får jo hvad man betaler for.
Selvom jeg endnu ikke har fundet ud af at bruge alle mixerens features, hvilket godt kan være lidt svært at finde rundt i, så skal man ikke trykke mange gange for at starte en optagelse. Vælg hvilke kanaler der skal være aktive, skru op for deres fadere og tryk på optage-knappen, så er man i gang. Det er virkelig enkelt, og hvis man ellers har styr på sin lydopsætning så får man en rigtig lækker ud på sit SD-kort.
Jeg er fan!