Kort opsummeret: dette er en fin sax, særligt når man ser på prisen. Men! - køb et bedre mundstykke.
Da jeg skulle vælge en saxofon, stod valget mellem at spare op til en dyr kvalitetsmodel, og bare købe det billigste for at komme i gang. Efter at have pløjet alverdens anmeldelser igennem, gik det op for mig, hvor forskelligt saxofoner kan lyde, og hvilke egenskaber de har. Så jeg valgte en billig model, for bare at komme i gang, og danne et indtryk af hvad jeg ønsker af en sax - og om det bare er et kort flip, eller noget jeg vil fortsætte med i årevis.
Jeg købte dog også et godt mundstykke, der kostede omtrent lige så meget som saxofonen! Det er jo en investering, der også kan bruges til fremtidige saxofoner, om det med tiden bliver en Yanagisawa, Selmer, Keilwerth eller andet. Så det er en fornuftig investering.
Til sammen fik jeg for under 4000 kr et overraskende godt instrument, med en glimrende klang! Dertil skal siges, at Thomanns teknikere gennemgår instrumentet inden forsendelse, så alt det tekniske virker bare! Klapperne forsegler som de skal, og mekanikken kan jeg heller ikke sætte en finger på, så at sige.
Jeg er dog ikke lige så imponeret over tilbehøret: den tilhørende rem, er en skarp nylonting, der skærer sig ind i nakken. Desuden er den medfølgende renseklud kun brugbar til rengøring af mundstykke. Så: køb en ordentlig rense"swab" til rens af hornet, og en bedre rem. Thomann har gode modeller til næsten ingen penge.
Alt i alt: fin saxofon til at komme i gang :)