Velfungerende, man får hvad man forventer. Softwaren er nem at sætte op, dog skal man være opmærksom på, at det kræver windows 10 for at køre, men dette vil for de fleste ikke være et problem.
Jeg har benyttet VSTen både som en effekt under indspilning, og som en effekt påsat efter indspilning, og må sige at den virker bedst under, især hvis man vil have en stor auto tune effekt. Brugte til at mixe en af mine venners stemme som han selv havde optaget hjemme, og det var ikke optimalt at benytte den efter, men det fungerede.
Hvis man som mig ikke læste system requirements før man købte, skal man benytte sig af en tidligere version af deres launcher, som er tilgængelig på deres hjemmeside. Det tager lidt længere tid at sætte op, og downloaden og installationen er ikke optimal. Men når man så får den i gang, virker den upåklageligt.
UI'et er overskueligt og nemt at finde rundt i, selv hvis man ikke har stor erfaring med auto-tune. Man kan hurtigt sætte en skala og note, og herfra er det lige ud af landevejen. Den virker helt fint i ableton 10, og forventer at den fungerer i andre DAWs, men da jeg ikke ejer andre, kan jeg ikke teste dem.