Købte denne til min Harley Benton violin-bass (som jeg er meget glad for).
Den passer til instrumentet, men ikke uden lidt tilvænning. Første problem var at beslagt til remmen bagerst på bassen ikke kunne komme ned i kassen. Jeg skar indmaden ud, og så gik det fint - men i virkeligheden handlede det om, at man skulle lirke bassens krop ind først, og så kunne resten passe. Dernæst skulle jeg nærmest skubbe bassen ned i kassen for at få den til at passe ved skulder og gribebræt. Efter et par uger havde indmaden tilpasset sig tilpas til at jeg kunne gøre det nemt. Det er dog stadig ikke muligt bare at lægge bassen ned i den.
Vægten er et kapitel for sig selv. Den vejer mange gange mere en selve bassen, hvilket er smule ærgerligt, da violinbassen i sig selv er meget let.
Udseendet er mildest talt misvisende. Hovedet er overdimensioneret og med den lille krop får det hele indtrykket til at ligne en longscale-bas. Altså alt andet end den labre kompakte bas, der er inden i.
Når alt dette er sagt kan jeg samtidig konstatere, at den gør jobbet. Den er robust, holder min guldklump sikker trods diverse alternative transport-metoder, tab og temperatur-skift. Og det er vel i bund og grund formålet med sådan en kasse. Alt andet er vel snobberi :-)