Min Snark ST-8 TUNER/Metronom er siden september 2019 blevet afprøvet forfra og bagfra. Og det må konstateres at den er gået rent hjem. Dog kom det bag på mig at selve tone-angivelsesbogstavet lyste blåt. Den gamle havde grønne bogstaver, som langt foretrækkes. Af samme grund måtte gul tuschpen indkøbes lokalt, så en svag hinde af farve kunne omdanne det blå 'signal' (blå og gul giver som bekendt grøn).
Med denne detalje på plads, er alt gået fremragende og jeg vil til en hver tid anbefale denne maskine til både professionelle og amatører.
Hvor længe den holder, vides ikke. Men med en god og respektfuld behandling, spås en periode på mellem 4 og 6 år. Den ser jeg frem til at spille mig igennem. Naturligvis right on pitch.