Vejer lige under 4 kg. Jeg synes man får meget for 749 kr. Men der er selvfølgelig mangler i denne prisklasse. Af småting kan nævnes, at båndene stikker en smule ud, som man velsagtens vil mærke en lille smule, men hvis man spiller med ordentlig teknik vil man nok aldrig opdage det (jeg opdagede det efter et par uger da jeg specifikt tjekkede for det). De små springs i broen er tilsyneladende for korte efter intonationen er justeret og rasler derfor. Skruerne der holder slagpladen sidder ikke helt så godt fast, som man kunne ønske. Det er småting og til prisen forventeligt og ligegyldigt. Største "problem" er at bassen er neck heavy.
Samlet set er jeg tilfreds når prisen tages med i betragtning og der er for mig at se ingen grund til at opgradere til en anden bas før man har et budget på omkring 3000-5000 kr.