Jeg var på udkig efter en billig bas, som primært skulle bruges til hobby-indspilning i Logic Pro (jeg er guitarist først og fremmest, så det behøvede ikke at være nogen fancy eller dyr bas).
Jeg havde lagt mærke til hypen omkring Harley Benton og besluttede mig for at prøve det af med denne bas. Ved første øjenkast virkede det rigtigt fint, men når jeg kiggede nærmede i detaljen, kunne man godt se, at dette var et billigt instrument.
Båndene var "skarpe" i kanten og trængte til at blive filet til. Det var ret ubehageligt at spille på. Jeg havde tilmed købt en Harley Benton slagplade i sort, som jeg antog passede med de eksisterende huller - men det gjorde den altså ikke. Jeg skruede bare direkte ned i træet, fordi instrumentet alligevel var så billigt.
Anyway, efter et sæt nye strenge, en omgang lemon-oil på gribebrættet og en lyn-justering virker det til at være et OK-instrument. Med tiden kan jeg til nøds opgradere pickups/elektronik, men lyden er som udgangspunkt rigtig fin. Der er plads til forbedring - og den fungerer til det, jeg skal bruge den til. Du får, hvad du betaler for.