8030’erne har signaturlyden og lyder som resten af 8xxx-serien - både dem, som er mindre og dem, som er større.
Kender du andre monitorer i Genelec’s 8xxx-serie føler du dig straks hjemme. Kender du ikke til dem, bliver du nok positivt overrasket over dens formåen som analytisk monitor.
Da jeg købte mit par fra Thomann, kostede de 8.398,- DKK. Jeg synes, man får rimelig meget monitor for pengene.
Top, midte, detaljet og perspektiv er til UG+ set i forhold til prisen.
Nej, de spiller ikke ned i 25 Hz og heller ikke op i 120 dB, og det skal de heller ikke - hverken med den pris eller størrelse.
Der er alligevel en fornuftig bund, som nogenlunde klarer at følge med, når der skrues op for lydstyrken. Skruer du helt op med bastungt materiale følger bassen ikke med, men det er ikke helt uventet.
Især bunden synes jeg, gør 8030 mere til en mere komplet monitor end 8020D-modellen, som jeg prøvede først.
Vil du have en meget kompetent nærfeltsmonitor, hvor du får meget for pengene, kan jeg klart anbefale 8030C.