Først og fremmest, så havde jeg før jeg prøvede de her spillet med 0.71 og 0.81 picks - så det var lidt af en omvending for mig at bruge dem her istedet for som er 1.38.
De passer bestemt meget bedre til min meget begynder stil, det er meget nemmere for mig at spille med den da de ikke bøjer på samme måde som medium størrelse picks gør, og gør at jeg kan slå an med mere energi og få en mere aggressiv lyd ud af mine strenge.
Det eneste negative jeg vil sige om de her picks er at de kunne have godt af lidt mere tekstur, ikke fordi der ikke er noget overhovedet med stjernen på den ene side og 4 tallet på den anden, jeg har måske lige taget en lille skruetrækker og lavet et par overfladiske ridser hvor de er glatte.
Udover det så holder de utroligt længe uden at få mærker eller knække noget af, og passer rigtig godt hvis man er til metal, heavy metal eller nogen af de sub-genrer.
Kan varmt anbefale at prøve dem hvis man spiller med tyndere picks og ønsker en mere ru tone eller mere præcision i sit spil.